Blogging

Ordet blog stammer oprindeligt fra ordet weblog og det ligger lidt i ordet, at der er tale om en slag virtuel logbog. En blog er nemlig typisk en nyhedsside, som løbende opdaterer sine besøgende omkring, hvad der rører sig i indenfor en given niche (mode, rejser grafisk design, kost, sport, SEO, web, børn, indretning mm.).

Blogging handler om content og er et effektivt værktøj til, at tiltrække organisk trafik gennem Topical Optimization direkte på din eksisterende hjemmeside eller webshop. Samtidig er blogging en god måde kontinuerligt at ramme nye søgeord på, samt en måde at vise din ekspertise og hvad der rører sig i din brancheniche. Blogindlæg kan indeholde alt lige fra guides, nyheder og anden nyttig information til dine besøgende.

En blog er som oftest tilknyttet én forfatter, men kan også indeholde gæsteblogs fra andre forfattere, når det giver mening for emnet.

Hvis din hjemmeside er opsat i et CMS, vil du hurtigt kunne komme i gang med at blogge. Det største CMS (WordPress) på markedet, er samtidigt den førende indenfor blogging.

Livsstilsblogging

Livsstilblogging og influencermarketing, er buzzwords for tiden. Dette med god grund. Er du en dygtig blogger, som er ærlig og opnår en stor følgerskare, kan du sælge dine produkter via Affiliate og skabe marketingindhold som du kan tjene gode penge på. Vær’ dog bevidst om, at vejen til succes indenfor denne branche er lang, hård og svær at rangere på – medmindre du vælger en niche, som er mindre trendy eller uudforsket i Danmark. Så spørg dig selv, hvad er JEG god til? Og hvad er spændende for mig at skabe indhold om i mange år frem? Herefter er det en god idé at lave en grundig søgeords-, søgevolume- og konkurrentanalyse inden du begiver dig i gang med projektet. På den måde sikrer du, at din idé er lønsom på den lange bane.

Er du helt ny indenfor blogging tjek gerne denne video for inspiration til, hvordan du kommer i gang med, at blogge:

Virksomhedsblogging

En virksomhedsblog, eller ekspertblog, er superpopulær hos mange moderne virksomheder og organisationer i dag. Dette kan tilskrives to overordnet attributter, som virksomhedsblogging skaber af værdi; 1) at du som serviceudbyder eller ejer af en webshop kan tale direkte til dine kunder og vise autoritet og know-how, samt 2) at blogging har store SEO-mæssige fordele. Via blogging kan du opnå bedre placeringer i Google og dermed øge dit organiske salg via din hjemmeside. Er du/i allerede i fuld gang med din/jeres virksomhedsblog, men sulten efter bedre SEO-teknikker til, at rangere bedre indenfor din niche? Så kontakt os gerne for en uforpligtende snak. Du kan også se denne video af Neil Patel, som giver sine bud på, hvordan du skaber SEO-korrekt og virksomt indhold via blogging:

Vlog

En Vlog er en video-log, eller videoblog, og hele fidusen bag Vlogging er, at DU er i centrum. Derfor handler Vlogging ikke (nødvendigvis) om, at skabe kvalitetsfyldt og gennemarbejdet content, men rettere om at fange essensen af hvem DU er. Vi skriver nødvendigvis fordi, at vi her i Kreer har erfaret, at Vlogging i markedsføringsøjemed (fx af din virksomhed), trods alt bør have en vis form for kvalitet, både ifht. content, men også teknisk. Så har du, dine partnere eller måske en frisk medarbejder en frisk personlighed og tør denne, at kaste sig ud i Vlogging, så start allerede i dag; Gå blot live fra Facebook og fortæl om 1-3 pointer, som gør sig gældende i jeres virksomhed og se hvad respons i får. Fortsæt og dygtiggør jer løbende. Se også nedenstående video for lidt inspiration til, hvordan i blot bør nedbryde jeres barrierer og komme i gang allerede nu: