Duplicate content

Duplicate content eller på dansk “duplikeret indhold”, er en term der bruges om en hjemmeside, der indeholder en vis mængde tekst, som er identisk med en anden hjemmeside eller underside. DC (Duplicate content) kan udløse en straf i Google så din side ikke er til at finde i søgemaskinen. Søgemaskinerne ønsker nemlig ikke at vise to identiske resultater, og forsøger derfor at vise den side, som havde indholdet først.

Der findes både intern og ekstern DC, det er derfor vigtigt at dine enkelte undersider indeholder unik tekst. En god guideline til hvor meget unik tekst du skal have på hver side er 80%. Hvis du holder dig til at have 20% DC på hver side, bør du ikke blive ramt af denne algoritme.

Hvis du er i tvivl om andre har kopieret dit indhold, kan du bruge copyscape (gratis værktøj) til at tjekke dette. Det kan være en god idé hvis du har mistanke om, at du er ramt af en duplicate content straf, da du godt kan blive ramt af DC, selvom du havde indholdet på din side først og selv har skrevet teksten. Dette kan skyldes at din konkurrent har været bedre til at udføre linkbuilding, og at søgemaskinen derfor har været forbi din konkurrents hjemmeside før din, og dermed tilskriver dem ejerskabet af teksten.

Sidst opdateret 12. februar 2025