Shoppingguide

En shoppingguide er en købsguide til din webshops besøgende. En shoppingguide kan udformes på mange måder, men du bør altid som et minimum lave en kort købsintroduktion øverst på dine kategorisider a’ ca. 100 ord. Her beskrives hvad kunden kan forvente når du handler i netop din shop og hvad de finder i kategorien. Et eksempel på dette kan være følgende:

“Velkommen til Urtebiksen. I denne kategori finder du vores udvalg af æteriske olier. Du finder over 200 forskellige naturlige dufte og under hver type, finder du desuden en grundig guide til, hvilke særlige effekter og attributter de specifikke olier besidder, samt hvilke anvendelsesmuligheder vi anbefaler. Alle olier er økologiske og fairtrade, ligesom at al emballage er 100% bionedbrydeligt eller genanvendeligt. Husk også at du automatisk støtter organisationen WRODenmark med 5 procent af dit købsbeløb når du handler hos os.” 

Uddybende shoppingguide

Det kan også være en rigtig god ide, at skabe mere dybdegående shoppingguides, med relevans for den enkelte kategori eller et specifikt produkt. Placér da denne i forlængelse af dine kategori- eller produkttekster nederst på relevante sider – lige over footeren. Alternativt kan du samle din købsguide i en mere generel form på en hel underside og linke internt til denne i footeren og i produktbeskrivelser/kategoritekster hvor det er relevant.

Er du i tvivl om hvordan du laver gode kategoritekster? Se vores 6 trin til hvordan du udformer korrekte SEO-venlige kategoritekster her.