Google’s 200 Ranking Faktorer

Som du måske ved, er der mere end 200 faktorer som spiller ind, når Google rangerer hjemmesider, og beslutter hvilke der skal ligge i toppen på en given søgning. Det er ikke alle faktorer, der vægter lige højt, ligesom det ikke er alle faktorer som er blevet beviste, og nogle er rene spekulationer og observationer foretaget af SEO eksperter verden over. Det er dog alligevel interessant at kende disse, når man skal arbejde med sine placeringer i søgemaskinen. Listen her tager udgangspunkt i Brian Deans liste over de 200 ranking faktorer.

De overordnede emner er:

Domæne faktorer

1. Domænets alder: Matt Cutts fortæller i denne video, at det ikke spiller en så stor rolle, om et domæne er 6 måneder gammelt eller 12 måneder. Med andre ord bruger Google altså domænets alder som en ranking faktor. Jeg mener at værdien i at have et ældre domæne bliver mindre og mindre, i takt med at Google bliver bedre til læse og analysere hvorvidt indholdet på din side er godt.

2. Søgeord i URL: Hjemmesider vil have lettere ved at rangere på ord, der indgår i URLen. Effekten ved at have sit keyword i URLen er stadig høj i danmark, hvor i mod Brian Dean mener at denne effekt er aftagende i USA. Vi ser dog i Kreer, at hjemmesider hvor keywordet indgår i URL’en, har en tendens til at rangere meget højt på det ønskede søgeord, uden en lige så stor SEO indsats. Herudover kan et keyword i din URL være med til at øge din CTR, da Google markerer det søgte ord med fed.

3. Søgeord som det første i URLen: Effekten ved at have sit ønskede keyword, som det første ord i din URL, sender et klart signal til Google om at det er din sides primære område. Du har derfor lettere ved at rangere på ord, som står først i dit domænenavn.

4. Domænets udløbsdato: Domænets udløbsdato kan blive brugt til at vurdere oprigtigheden af din hjemmeside. En falsk spam hjemmeside. Så hvorvidt du har betalt 1 eller 2 år frem i tiden, kan altså have en betydning for dine placeringer. Jeg vil dog mene at vægten af denne faktor, er så lille, at du ikke behøver forlænge din kontrakt efter at have læst dette 🙂

5. Søgeord i subdomæne: Moz.com’s eksperter vurderer at hvis man har et søgeord i subdomænet (fx seo.kreer.dk, hvis søgeordet er SEO), er der større chance for at rangere højt på dette. Det er dog vigtigt at have med i sine overvejelser, at et subdomæne bliver set som et selvstændigt domæne, hvorfor der skal bygges links til subdomænet fra ny. Søgeord i subfolder (fx kreer.dk/seo/) er ligeledes en ranking faktor – og denne bør man benytte i stedet.

6. Domæne historik: Domænets historik er en ranking faktor, så hvis der tidligere har været en straf på domænet, kan du risikere at denne bliver videre ført til dig, eller at Google nulstiller værdien for de indgående links der måtte være.

7. Eksakt match domænenavn: Dette betyder at domænenavnet kun indeholder det ord, du forsøger at rangere på. Det er stadig en ranking faktor, men efter Google EMD opdatering er forskellen blevet væsenligt mindre. I gamle dage var det nemt at rangere i top 3 på alle keywords, inden for få dage, ved blot at købe et exact match domain.

8. Privat WhoIs: WhoIs er et værktøj hvor du kan se ejerinformationer på et domæne. Hvis denne er sat til privat, kan Google få mistanke om at der er forsøg på fusk, der skal dog mere til end blot det ene parameter.

9. Straffet domæneejer: Hvis en domæneejer tidligere har fået en straf af Google, giver det mening hvis de straffer andre hjemmesider med samme ejer. Dette er dog ikke bekræftet, og jeg tvivler på at det er aktuelt.

10. Domæneendelse: Det er vigtigt at dit domæne har den rigtige domæneendelse, hvis du vil rangere i et bestemt land (fx .dk, .fr, .se). Du vil dog have sværere ved at rangere i andre lande med en .dk endelse, så hvis du vil have et internationalt site, bør du overveje: .com eller et domæne pr. land.

Side faktorer

11. Søgeord i title-tag: Det at have sit søgeord i title-tagget, vil give dig bedre placeringer på det søgeord. Denne effekt er mindre end for blot 5 år siden, men vil stadig øge dine placeringer, og er en vigtig onpage optimering.

12. Søgeord i starten af title-tag: Ifølge Moz er der en tendens til at sider, hvor søgeordet står i starten at title-tagget, rangerer bedre på det ønskede søgeord. Title-tag optimering kan desuden øge din CTR, som er en vigtig ranking faktor.

13. Søgeord i meta beskrivelsen: Google bruger ikke meta beskrivelsen til at rangere din hjemmeside. Det er dog stadig en ranking faktor, da en korrekt optimeret meta beskrivelse, kan være med til at øge din CTR, og derigennem dine placeringer.

14. H1 tag: At have søgeordet i dit H1-tag, som du ønsker at blive fundet på, gavner dine placeringer. Google ser dit H1-tag som en slags title-tag. Det er optimalt at bruge søgeordet eller et synonym i både H1 og H2 tagget.

15. Søgeordsgentagelse: Hvis du gentager dit søgeord flere gange i indholdet på siden, vil du rangere bedre på det pågældende søgeord. Det er dog vigtigt ikke at overdrive dette og at benytte synonymer for søgeordet.

16. Længden på dit indhold: Første pladsen i Google har i gennemsnit 1950 ord på den enkelte underside. Længden af dit indhold har altså en positiv effekt, da Google finder en side med mere tekst mere fyldestgørende. Denne faktor varierer dog, og du kan med fordel tage et kig på dine konkurrenters indhold, på det pågældende søgeord.

17. Indholdsfortegnelse: Ved at gøre brug af en indholdsfortegnelse, hjælper du Google til bedre at forstå din side. Herudover kan en indholdsfortegnelse hjælpe dig med at få sitelinks, som øger din CTR og herigennem dine placeringer.

indholdsfortegnelse

18. Søgeordstæthed: Selvom denne ranking faktor ikke er så vigtig længere, kan tætheden af dine søgeord være med til at give dig bedre placeringer. Tætheden kan ligeledes skade dine placeringer hvis denne optimeres for meget. Du bør tage et kig på dine konkurrenter på dit søgeord, og se hvor mange % af deres tekst, der indeholder dit primære søgeord. Denne bør som regel ligge på 2-3%.

19. Synonymer: Ved brug af synonymer hjælper du Google til bedre at forstå din side, og undgår misforståelse i indholdet.

20. Synonymer I title og meta beskrivelse: Ved at bruge synonymer i title og meta beskrivelser, sikrer du at Google forstår dit indhold bedre, da det fjerner eventuel tvivl, hvis dit primære søgeord kan have flere betydninger. Der udover er det en god måde at øge relevansen på.

21. Dybdegående indhold: Sider der afdækker flere sider af et emne eller flere sider af en sag, har større chance for at rangere højere i Google.

22. Hastighed: Hastigheden på din hjemmeside er en vigtig ranking- og brugervenlighedsfaktor. Både Google og Bing er blevet gode til at måle hastigheden på din hjemmeside. Efterhånden som flere bruger data via deres mobiler, som altså er langsommere end fx fiber internet, er hastighedsoptimering blevet en endnu vigtigere ranking faktor. Op i mod 50% af dine besøgende forlader desuden din side, hvis den loader på mere end 3 sekunder. Læs mere om hastighedsoptimering her.

23. Hastighed i Google Chrome: Google indhenter brugerdata fra Chrome-browseren, og finder herigennem ud af, hvor hurtigt siden faktisk loader. Denne data bruges ligeledes i deres algoritme.

24. AMP: AMP er ikke en direkte ranking faktor i Google, men det er påkrævet at du har en AMP-version af din hjemmeside, før den kan vises i Googles nyhedskarrusel. Jeg anbefaler ikke AMP til Kreers kunder, da det stadig er under udvikling og at det derfor mangler en masse funktionaliteter. Og ja, så er det heller ikke en ranking faktor 🙂

25. Indholdsrelevans: Hvis dit indhold på din landingsside er relevant (og fyldestgørende, punkt 21) for den pågældende søgning, vil du muligvis få bedre placeringer i Google på det søgeord, blandt andet på grund af lavere pogo sticking.

26. Google Hummingbird: Google hummingbird opdateringen fra 2013, gjorde det muligt for Google at forstå indholdet og selve emnet på hjemmesider bedre, hvilket nu bliver brugt som en del af rank-algoritmen. Det kan derfor være svære at rangere på en side som indeholder flere emner.

27. Duplikeret indhold: Duplikeret indhold kan have negativ indflydelse på din synlighed i Google.

28. Rel=”canonical”: Canonical-tagget kan bruges til at forhindre duplikeret indhold i at blive indekseret, da du med tagget kan pege på den primære version af siden.

29. Billedeoptimering: Dine billeders alt-tags, filnavn, title og beskrivelse sender vigtige signaler til Google om hvad din side og ikke mindst dit billede handler om.

30. Dato på indhold: Googles Caffeine opdatering rangerer de nyeste indlæg højere. Dette gør sig mest gældende for søgninger hvor tidspunktet for informationen er relevant (fx en begivenhed, eller anden information som kan være outdated). Google viser desuden datoen i søgeresultaterne. Du bør derfor holde dine indlæg og sider up-to-date.

31. Fressness: Lidt i tråd med ovenstående, er dit indholds friskhed (Fressness) en ranking faktor. Det er altså vigtigt at opdatere, tilføje eller fjerne ting fra dine landingssider.

32. Historisk fressness: Det er ikke nok blot at gøre dette et par gange. Google kigger tilbage i tiden, og der hvor tit dit indhold er blevet opdateret.

33. Dit søgeords placering i indholdet: Det er ikke uden betydning hvor du placerer dit søgeord. Du bør bestræbe dit på at få dit søgeord nævnt i inden for de første 100 ord på din hjemmeside, og helst ‘above the fold’.

34. Søgeord i H2 og H3-tags: Ved at have dit søgeord, eller synonymer for dit søgeord i dine H2 og H3 tags, øger du chancerne for at Google forstår dit indhold korrekt, og rangerer din hjemmeside højere på dit korrekte søgninger.

35. Udgående kvalitetslinks: Ved at linke ud til relevante autoritære sider, sender du trust signaler til Google, som vil hjælpe dig til bedre placeringer. Undgå at linke til dine direkte konkurrenter!

36. Indholdet på de udgående links: Det er ikke uden betydning hvad de sider du linker til omhandler. Indholdet på siderne du linker til bliver muligvis brugt til at vurdere hvad din side handler om.

37. Stavefejl og grammatik: Stavefejl og grammatik sender et kvalitetssignal til Google – og ikke mindst dine besøgende. Sørg altid for at få læst korrektur inden du udgiver indhold.

38. Originalt indhold: Er indholdet på din side unikt? Hvis det er taget fra en anden side, som allerede er indekseret i Google og rangerer godt, vil du få svært ved at få gode placeringer, hvis du overhovedet bliver vist.

39. Responsivt design/mobilvenlighed: Det er efter Googles Mobile First og ‘Mobilegeddon’ opdatering blevet essentielt at have en hjemmeside, som fungerer på mobil. Det er desuden værd at nævne, at hvis du har en mobilvenlig hjemmeside, vil din desktop-side ikke blive tjekket af Google. Du skal derfor være opmærksom på at dine interne links i menuen og footeren, er at finde på mobil.

40. Skjult indhold på mobilen: Skjult indhold i toggles og accordions er i følge Google okay, så længe det ikke er det vigtigste indhold på din side. I så fald bør du have indholdet synligt hele tiden, da du kan risikere at indholdet ikke bliver indekseret.

41. Supplerende indhold: Ifølge Google øger supplerende indhold, som fx renteberegnere, interaktive opskrifter o.l. intelligent indhold din sides kvalitetsscore. Det er således en ranking faktor.

42. Antallet af udgående links: For mange udgående links vil føre for meget linkjuice væk fra din side, og skade dine placeringer.

43. Multimedie: Billeder, videoer og lignende kan øge din sides kvalitetsscore. Over 97% af de sider som ligger på 1. pladsen i Google har minimum 1 billede på deres landingsside.

44. Antallet af interne links til én side: Jo flere links en side har til sig, jo vigtigere vil denne side blive vurderet af Google, hvilket øger landingssidens placeringer.

45. Kvaliteten af de interne links: En intern side med højere autoritet i Googles øjne, sender mere værdi, end en side med lav PageRank.

46. Broken links: Hvis din hjemmeside har for mange 404 sider, kan det sende et signal til søgemaskinerne om at din side ikke længere er aktiv. Dette påvirker hele din sides placeringer og score i Google.

47. Læsesværhedsgrad: Google vurderer dit indholds sværhedsgrad. Det vides desværre ikke hvordan Google bruger denne viden. Nogle mener at det er bedste at have indhold som bliver vurderet som let læseligt, da det henvender sig til en større gruppe mennesker. Jeg mener det afhænger af din branche.

48. Affiliate links: Affiliate links vil ikke skade din side. Hvis du har for mange udgående affiliate links, kan du dog risikere at Google vælger at kigge nærmere på andre parametre, som fx tyndt indhold, for at opretholde kvaliteten af deres resultater i søgningerne.

49. HTML/W3C validering: HTML fejl og manglende W3C validering kan skade din sides kvalitetsscore.

50. Domæne autoritet: Dit domænes autoritet vil gøre at du rangerer højere, hvis alle andre parametrer er ens.

51. Landingssiders PageRank: Landingssider med højere PageRank og flere indgående links, vil have større chance for at outranke sider uden indgående links/PageRank.

52. URL længde: Lange URL-adresser har sværere ved at rangere højt i Google. Du bør derfor holde dine undersiders URL’er på et minimum. Du kan læse Ahrefs egen undersøgelse her.

53. URL sti: En underside tættere på din forsides URL, vil have et lille forspring i Google, når det kommer til autoritet.

54. Kategori: Dine blogindlægs kategori er et vigtigt signal til Google, og kan være med til at fremme forståelsen og sidens relevans.

55. WordPress tags: Tags i WordPress er ligeledes et signal om relevans, og herigennem kan tags altså gavne dine placeringer.

56. Søgeord i URL: At have sit primære søgeord i URLen er ifølge en Google repræsentant en lille ranking faktor.

57. URL streng: URL’er med eksempelvis kategorier i, kan have en fordel i Google, da de muligvis bruger denne, som et signal om hvad siden omhandler. Det kan samtidigt gøre at du får vist breadcrumbs i søgemaskinen.

58. Kildeangivelser: Citationer og kildeangivelser kan være et kvalitetstegn. Det er dog afvist af Google selv, da de siger de ikke tjekker eksterne links, og benytter dem som en ranking faktor.

59. Lister: Nummererede lister eller punktformslister  i dit content hjælper dine læsere, med bedre at kunne navigere i dit indhold. Derudover kan du få vist disse lister i søgeresultaterne.

60. Prioritet i sitemap: Det er muligt at angive vigtigheden af en enkelt underside i dit sitemap, hvilket kan hjælpe på dine placeringer.

61. For mange udgående links: For mange udgående links distraherer dine bruger, og leder dem væk fra dit indhold, hvilket er bekræftet af Google med følgende udtalelse: “Some pages have way, way too many links, obscuring the page and distracting from the Main Content.”

62. Mængden af søgeord du rangerer på: Hvis en hjemmeside allerede rangerer på flere søgeord, kan det sende et signal til Google, om at der er tale om en hjemmeside med en vis kvalitet, hvilket kan gavne dine placeringer.

63. Landingssidens alder: Selvom Google foretrækker nyt indhold (fressness), kan ældre indhold, som bliver vedligeholdt og opdateret, blive anset som bedre af søgemaskinen.

64. Brugervenligt design: Det er vigtigt at dine brugere hurtigt kan se, dit hoved indhold på siden. Dette bekræfter Google med følgende udtalelse: “The page layout on highest quality pages makes the Main Content immediately visible.”

65. Parkerede domæner: En Google opdatering fra 2011 gjorde parkerede domæner mindre synlige i søgeresultaterne.

66. Brugbart indhold: Søgemaskinen kender muligvis forskel på brugbart og kvalitetsfyldt indhold.

67. Nyt og unikt indhold: Google har udtalt at de gerne straffer sider, som ikke bidrager med nyt, unikt og værdifuldt indhold. Denne udtalelse drejede sig i stor grad om affiliate sider med lidt indhold.

68. Kontakt side: En “kontakt”-side med tilstrækkelig information kan ifølge Google fremme dine placeringer. Du bør få disse oplysninger til at matche dine WhoIs eller Google my business informationer.

69. Domænets troværdighed: Mange SEO-folk mener at din hjemmesides troværdighed har stor betydning for dine placeringer. Der findes mange online værktøjer som du kan bruge til at tjekke denne, de er dog langt fra enige om scoren, og ligger vægt på forskellige ting. Det er derfor vigtigt at nævne at det er Googles trustscore der tæller, og ikke Ahrefs eller SemRush! Google har fornyligt anmodet om et patent der bakker denne påstand op.

70. Din hjemmesides struktur: En ordentlig sidestruktur kan bidrage til at få alle dine sider indekseret  og hjælper Google med at forstå dit indhold bedre.

71. Vedligeholdelse af indhold: Mange SEO-folk mener at, ved at ligge nyt indhold på din hjemmeside, får du det der populært bliver kaldt et ‘Site-wide fressness boost’. Altså et fressness boost på hele dit domæne. Google har dog fornyligt afvist denne påstand, og sagt at de ikke bruger upload-hyppighed i deres algoritme.

72. Sitemap: Et Sitemap hjælper søgemaskinen med lettere at indeksere dine sider, hvilket gavner din synlighed. Du bør tilføje dit sitemap direkte i Search Console, eller i din robots.txt fil.

73. Oppetid: Hvis du har for meget nedetid på dit domæne, hvad enten det er pga. vedligeholdelse, server problemer eller noget tredje, så vil det skade dine placeringer. Det kan i værste tilfælde resultere i at din side bliver fjernet helt fra søgeresultaterne.

74. Server placering: Din webservers lokation har indflydelse på hvor din hjemmeside rangerer. Jeg mener at du kan komme uden om denne faktor, ved at anvende CDN til at hente din side, da det i stor grad handler om hvor hurtigt siden hentes, i det pågældende land.

75. SSL certifikat: Google har bekræftet at HTTPS er en ranking faktor. Derudover kan det være med til at øge dine konverteringer på din hjemmeside eller webshop, da din side uden SSL certifikatet vil fremstå som usikker.

76. Handelsbetingelser og privatlivspolitik: Disse to undersider er med til at øge din sides troværdighed i søgemaskinernes øjne. De kan også bidrage til bedre placeringer, hvis du er ramt af E-A-T opdateringen.

77. Duplikerede meta tags: For mange duplikerede title tags og meta beskrivelser, kan gøre at alle dine sider rangerer dårligere. Dette kan ses i Google Search Console, hvor de advarer dig, hvis det er tilfældet på din hjemmeside.

78. Brødkrumme navigation: Brødkrummer (Breadcrumbs) hjælper dine besøgende (og søgemaskinerne) til at vide hvor på din hjemmeside de er landet. Google har bekræftet at de bruger denne information til at kategorisere dit indhold.

79. Mobiloptimering: Eftersom over 50% af alle søgninger foregår via mobilen, er Google begyndt at straffe sider, som ikke er optimeret til mobilen. Her er det specielt vigtigt at alle menupunkter kan tilgås fra mobil, at knapper ikke ligger for tæt, at teksten ikke er for lille og at siden ikke får en horisontal scroll.

80. Youtube: Flere studier viser at Google favoriserer Youtube videoer i søgeresultaterne. Dette boost steg yderligere efter Google Panda blev rullet ud.

81. Sidens brugbarhed: Hvis din hjemmeside er svær at bruge eller at navigere rundt på, kan skade dine placeringer. Dette skyldes primært at din bounce rate, dine sidevisninger og tid brugt på siden vil falde. Dette er alt sammen ranking faktorer vi kender fra RankBrain.

82. Brug af Google Analytics og Google Search Console: Nogle mener at du har en lille fordel, hvis du benytter disse to gratis værktøjer. Google har dog afkræftet dette. Google Search Console kan dog give dig noget indsigt som kan gavne dine placeringer, men værktøjet i sig selv giver altså ikke umiddelbart noget.

83. Anmeldelser på andre sider: Kundeanmeldelser på Yelp, trustpilot o.l. spiller højest sandsynligt en rolle i dine placeringer på Google. Disse kan også vises, af og til, i forbindelse med din Google my business side.

84. Domænets alder: Links fra ældre domæner kan blive opfattet som værende stærkere af søgemaskinerne.

85. Antallet af refererende domæner: Mængden af refererende domæner er en af de vigtigste enkeltstående faktorer inden for SEO. Det er altså vigtigt for dine placeringer, at så mange som muligt linker til dit site. Dette bidrager linkbuilding til.

86. Antallet af links fra forskellige C-Class IP’er: Dette giver en indikation om at der er tale om en bredere skare af mennesker/websites der kan lide dit indhold. Det vil altså sige at det er bedre at få links fra flere forskellige IP’er frem for to ens IP’er. Det er med andre ord ikke længere nok, at dem der linker til dig har et unikt domænenavn.

87. Indgående links: Mængden af indgående links, selvom de er fra samme domæne, har ligeledes en betydning for dine placeringer. Andet og tredje link giver dog ikke nær så meget værdi til din hjemmeside/webshop.

88. Ankertekst: Google har til deres originale algoritme udtalt, at ankertekster giver et bedre indblik i hvad din hjemmeside omhandler, end siden selv. Dette er dog ikke længere helt korrekt grundet de mange andre nyere opdateringer, og du bør være meget opmærksom på ikke at overoptimere dine ankertekster. Ikke desto mindre er dette stadig en ranking faktor.

89. Alt tags: Alt-tags på billeder er en ranking faktor, og bruges til at fortælle hvad der ses på billedet.

90. Links fra .edu og .gov domæner: Mange SEO-folk mener at links fra .gov eller .edu domæner sender mere værdi til ens side. Dette på trods af at Google har udtalt at de faktisk ignorerer mange .edu links. Du bør derfor kigge på domænets metrics frem for domæneendelsen.

91. Undersidens autoritet: Undersidens autoritet (PageRank) er vigtigt for backlinkets værdi.

92. Domænets autoritet: Domænets autoritet (PageRank) er vigtigt for backlinkets værdi.

93. Links fra konkurrenter: Links fra sider, som rangerer på de samme søgeord som dig, sender muligvis mere værdi.

94. Links fra forventede sider: Nogle SEO-folk mener at Google ikke har fuld tillid til din side, før du får links fra en række standard sider, som er forventet i din branche.

95. Dårlige links: Links fra spamservere kan skade dine placeringer.

96. Gæsteblogindlæg: Selvom gæsteblogindlæg stadig sender værdi, er de ikke lige så værdifulde som rigtige artikel links. For mange links fra gæsteposts kan skade din side.

97. Links fra reklamer: Ifølge Google skal links fra reklamer markeres med nofollow. Det er muligt at Google er i stand til at identificere nogle af disse, og dermed ikke tildele dem værdi.

98. Links til forsiden: Links til forsiden kan spille en vigtig rolle når en side skal evalueres af søgemaskinerne. Du bør altid sørge for at din forside har flest links, da dette er det mest almindelige/naturlige.

99. Nofollow links: I teorien bør nofollow links ikke give din side nogen linkværdi. Google har dog udtalt følgende: “In general, we don’t follow them.”, hvilket antyder at de nogle gange følger ‘nofollow’-links. Det er vigtigt at du har nogle nofollow links, da dette bidrager til en mere naturlig linkprofil.

100. Forskellige links: Ved at have links fra forskellige typer indhold (forum, kommentarer, artikler, profiler, mm.) opretholder du en naturlig linkprofil.

101. Links fra sider markeret som “Sponsoreret indhold”: Links fra sider, som er markeret med “Sponsoreret” o.l. sender muligvis mindre linkværdi end sider der ikke er.

102. Redaktionelle links: Links der er placeret i indholdet i eksempelvis en artikel, sender mere værdi.

103. For mange 301 redirects: Selvom 301 redirects ifølge Google sender linkjuice videre, kan en overdreven mængde af disse skade dine placeringer. Dette er naturligvis kun hvis der er tale om et ekstern domæne, som redirectes ind til dig, for på den måde at styrke din linkprofil.

104. Interne ankertekster: Interne ankertekster sender et signal til søgemaskinerne om, hvad den side der linkes til omhandler. Denne type ankertekster sender dog med stor sandsynlighed mindre relevans-score end eksterne links.

105. Link title: Den tekst som kommer frem, når du holder musen over et link, sender muligvis et signal til Google, om hvad den pågældende side handler om.

106. Links fra samme TLD: Links fra landespecifikke URLer (fx .dk, .fr, .no) kan være med til at give dig bedre placeringer i det land.

107. Placeringen af links i indholdet: Links placeret i toppen af noget indhold, sender muligvis mere værdi videre, end links der er placeret i bunden.

108. Linkets placeringer: Lidt i stil med ovenstående, har det også betydning for linkets værdi hvor det placeres på hele siden. Hvis linket er placeret i toppen af indholdet, sender mere værdi videre end hvis det er placeret i footeren eller i sidebaren.

109. Domænetsrelevans: Et link fra et domæne i samme niche som din, giver dig muligvis mere værdi, end et link fra en side som ikke er relevant.

110. Undersiderelevans: Et link fra en underside omhandlende samme emne som din sides, sender mere værdi end en ikke relevant side.

111. Søgeord I title-tag: Hvis siden du får et link fra, indeholder det søgeord du ønsker at rangere på i titlen, sender det mere værdi til din side, da det øger relevansen.

112. Link tilstrømning: Hjemmesider som kontinuerligt får nye links, får som regel et placering-boost i søgemaskinerne, da det indikerer at din side bliver mere og mere populær.

113. Link frafaldelse: Ligeledes vil du opleve at miste placeringer, hvis du mister flere og flere links, da det sender et signal om at din side bliver mindre populær blandt læserene.

114. Links fra gratis sider: Links fra top kvalitets artikel sider (også kaldet ‘Hub pages’), får muligvis mere opmærksomhed af Google, og videre fører høj værdi.

115. Links fra autoritære sider: Et link fra en side med meget autoritet (PageRank), sender højst sandsynligt mere linkjuice videre, end et ukendt site.

116. Links fra Wikipedia: Selvom links fra Wikipedia er nofollow-links, mener mange at et link herfra, øger din autoritet og trust i Google.

117. Ord omkring linket: De ord der er omkring dit backlinks, kan bruges af Google, til at vurdere hvad din hjemmeside omhandler.

118. Alder på linket: Ifølge en ny Google Patent, vil ældre links have mere værdi end nye backlinks.

119. Naturlig linkprofil: Sider med en naturlig linkprofil vil rangere højere i Google, og være bedre sikret mod fremtidige algoritme opdateringer.

120. Gensidige links: Bytter du links med andre hjemmesider, bør du ikke linke til den samme, som du får et link fra. Dette fraråder Google.

121. Bruger genererede links: Google kan identificere indhold publiceret af hjemmesidens ejer og brugere af hjemmesiden. Fx er et link fra wordpress.com meget stærkere end et link fra subdomæne.wordpress.com

122. Links fra 301: Links der bliver redirectet med en 301, mister muligvis en lille smule linkjuice.

123. Schema markup: Sider som gør brug af schema markup kan have en fordel i SERP, og rangere over de sider som ikke gør brug af schema. Schema resulterer desuden også i en højere CTR, hvilket påvirker dine placeringer.

124. TrustRank fra siden der linker: Hvis siden der linker til dig, har mere troværdighed, vil der blive sendt mere TrustRank videre til din hjemmeside.

125. Antallet af udgående links: En side med mange udgående links sender mindre PageRank videre til dig. Du bør derfor gå efter at få links fra sider med færre udgående links (Outbound links).

126. Forum links: På grund af at forums før i tiden blev (mis)brugt til linkbuilding, kan Google finde på at devaluere denne form for links.

127. Antallet af ord på den side der linker til dig: En side med 1000 ord, sender altså mere værdi videre end en side med kun 50 ord. Dette mener jeg primært skyldes at sidens emne er mere tydeligt overfor Google. Derudover er der større chance for at siden der linker til dig, allerede rangerer på en række af de samme søgeord som dig, hvilket også er en ranking faktor.

128. Kvaliteten af indholdet hvor linket er fundet: Links fra dårligt skrevet indhold, sender ikke lige så meget værdi, som kvalitetsfuldt indhold. Dette skyldes højest sandsynligt samme grund som nævnt i punkt 127.

129. Sitewide links: Matt Cutts fra Google har bekræftet at sitewide links (links der går igen på alle sider, fx footer, header, menu mm.) kun tæller som et link.

Brugeradfærd

130. RankBrain: Ranking er Googles AI algoritme. Mange mener at RankBrain AI’en bruges til at måle hvordan de søgende interagerer med søgeresultaterne, og rangerer dem herefter.

131. Dit søgeords CTR (Click-Through Rate): Ifølge Google får sider med en højere CTR, et boost i søgemaskinen. Vi har lavet et indlæg om, hvordan du øger din CTR.

132. Samlede CTR: En sides CTR samlet set, på alle keywords du rangerer på, kan sende et signal til Google, om at der er tale om en høj kvalitet på siden.

133. Bounce rate: Der er lidt uenighed om hvorvidt bounce rate påvirker dine placeringer. Jeg mener ikke at Google har adgang til din bounce rate, da det vil kræve at de bruger oplysninger fra Google Analytics, hvilket de har afkræftet. Medmindre de får denne fra Google Chrome browseren, er der altså ikke noget der tyder på at bounce rate er en ranking faktor.

134. Direkte trafik: Google har bekræftet at de bruger data fra Chrome, til at se hvor mange der indtaster en hjemmeside URL direkte i browseren. Sider med meget direkte trafik, kan derfor opleve at deres placeringer bliver forbedret.

135. Gentagende besøg: Sider som den besøgende kommer tilbage til flere gange, kan opleve en stigning i SERP.

136. Pogosticking: Pogosticking er en speciel form for bounce rate, hvor den besøgende klikker ind på din hjemmeside, ud igen og videre til næste søgeresultat. Dette sender et klart signal til Google om, at siden ikke var fyldestgørende for søgningen, og kan derfor få dine sider til at falde på det pågældende søgeord. Du kan læse mere om forskellen på pogosticking og bounce rate her.

137. Blokerede hjemmesider: Blokerede sider bliver ikke længere opfanget af Chrome, denne feature blev dog brugt i Panda-algoritmen, og kan derfor stadig være aktuel.

138. Chrome bogmærker: Da vi ved at Google bruger Chrome data til at rangere sider, kan bogmærker i browseren have en betydning for dine placeringer.

139. Kommentarer: Sider med mange kommentarer kan sende et signal om at siden har meget aktive brugere og er af høj kvalitet. En af Googles medarbejdere har desuden udtalt at kommentarer kan hjælpe meget på dine placeringer.

140. Tidsforbrug på din side: Jo længere tid dine besøgende er på din side, jo bedre er det for dine placeringer.

Google Algoritmer

141. Fressness: Google giver nyt indhold bedre placeringer, på bestemte søgninger.

142. Forskelligt indhold på forespørgsler: Google kan finde på at vise resultater med forskellig mening på samme søgning, når det giver mening for søgningen, fx “Ted” som både kan være filmen Ted men også Ted-talk.

143. Browserhistorik: Sider du tidligere har besøgt, rangerer højere i dit resultat.

144. Søgehistorik: Tidligere søgninger kan påvirke dine resultater. Hvis du for eksempel tidligere har søgt på “anmeldelser” og senere søger på “grill” kan Google finde på at vise søgeresultater, som relaterer sig til begge søgninger.

145. Featured snippets: Ifølge en undersøgelse af SemRush viser Google featured snippets baseret på en kombination af indholdet længde, sidens autoritet og brugen af HTTPS.

146. Lokation: Google foretrækker at vise sider, til fx danskere med .dk domæner og hvor serveren er placeret tæt på danmark.

147. Sikker søgning: Sider med bandeord eller voksen indhold bliver ikke vist, hvis sikkersøgning er slået til.

148. YMYL søgeord: Google har højere krav til søgeord der indgår i YMYL algoritmen – ‘Your Money or Your Life’

149. DMCA klager: Google nedprioriterer hjemmesider, som har fået DMCA klager.

150. Domæne forskellighed: Efter Bigfoot opdateringen, blev der angiveligt tilføjet flere domæner til SERP.

151. Købs søgninger: Google viser nogle gange andre søgeresultater, ved søgninger der vurderes som shopping-relaterede.

152. Lokal søgning: Ved søgen efter lokale steder, bliver Google my business ofte prioriteret højere end almindelige resultater.

153. Tophistorier: Bestemte søgeord kan vise ‘Top stories’-news-boksen i SERP.

154. Større brands: Efter Vince opdateringen gav Google større brands et boost på bestemte søgninger.

155. Shopping resultater: Nogle søgeord udløser Google Shopping.

156. Billederesultater: Nogle gange vises billeder i toppen af SERP, i stedet for de almindelige søgeresultater.

157. Easter eggs: Google har lagt et par sjove søgesider placeret rundt omkring på siden. Hvis du fx laver en billedesøgning på “Atari Breakout”, vil siden blive lavet om til et spil.

158. Flere resultater til en side: Domæne og brand-relaterede søgninger kan resultere i at en enkelt side dominerer hele SERP’ens side 1.

159. Payday Loans algoritmen: Denne algoritme er til for at rydde op i meget spammy forespørgsler.

Branding signaler

160. Brandnavn i ankerteksten: Dette er et simpelt, men ikke desto mindre et stærk branding signal.

161. Brandsøgninger: Hvis brugere søger efter din virksomhed i Google, sender det stærke signaler om at din virksomhed er ægte.

162. Brand + søgeord søgninger: Hvis folk søger på dit brand, efterfulgt af det søgeord du fokuserer på, vil det sende signaler til Google om at det er en populær ydelse du har, og du vil derfor måske opleve en stigning i Google. Dette kunne fx være “Kreer SEO”.

163. Facebook side med likes: Populære brands har ofte en facebook side med mange likes.

164. Twitter side med følgere: Populære brands har ofte en twitter side med mange følgere.

165. LinkedIn firmaside: De fleste ægte firmaer har som regel en linkedin firmaside.

166. Verificerede skribenter: Artikler som er skrevet af en kendt, eller verificeret person, rangerer oftest højere i Google.

167. Ægte følgere på sociale medier: Hvis din side har fake følgere kan det have konsekvenser for dine placeringer. Google har anmodet om et patent, som omhandler netop denne faktor.

168. Brand nævnt i ‘Top Stories’: Store brands bliver ofte nævnt i ‘Tophistorier’ på Google.

169. Brand mentions uden links: Google kigger højest sandsynligt på brand mentions uden links, og tillæger dig en vis værdi alligevel.

170. Fysiske kontorer: Rigtige firmaer har en lokation. Det er derfor muligt at Google bruger denne viden til at vurderer størrelsen på dit firma.

Webspam faktorer

171. Panda straf: Sider med dårligt indhold har større risiko for at blive ramt af Panda algoritmen.

172. Links til dårlige sider: Hvis du linker ud til sider som fx indgår i YMYL-algoritmen kan det skade dine placeringer.

173. Redirects: Redirects lavet med henblik på at snyde dine besøgende, kan resultere i en straf eller de-indeksering i Google.

174. Popups og distraherende reklamer: Disse kan være et tegn på at hjemmesiden er af lav kvalitet.

175. Popups der fylder hele skærmen: Google kan straffe hjemmesider, hvis popups fylder hele skærmens bredde og højde.

176. Overoptimering: Google kan straffe din hjemmeside, hvis du overoptimerer denne. Dette ses oftest i forbindelse med keyword-stuffing, altså hvor du spammer det søgeord du forsøger at ranke på.

177. Autogenereret indhold: Google er i stand til at opdage autogenereret indhold, og fjerne dette fra deres søgeresultater.

178. Doorway sider: Google ønsker at du viser dem, den samme side som dine besøgende ser. Hvis du ikke gør det, kan du blive straffet i SERP.

179. Reklamer ‘Above the fold’: Hjemmesider med mange reklamer I toppen kan opleve at få dårligere placeringer.

180. Skjulte affiliate links: Hvis man gør for meget ud af at skjule sine affiliate links, kan det resultere i en straf fra Google. Dette ses oftest i forbindelse med cloaking.

181. Fred: Fred er en Google opdatering fra 2017, som fokusere på at udelukke sider, der går mere op i at tjene penge, end at hjælpe den besøgende med at finde brugbar information.

182. Affiliate sider: Google er ikke glade for affiliate sider. Nogle mener at webshops som benytter sig af affiliate sider, også kan blive straffet.

183. For meget fokus på PageRank: Hvis du går for meget op i at beholde din PageRank internt på din hjemmeside, for eksempel ved at sætte nofollow på alle dine udgående links, kan det være et tegn til Google om at du forsøger at manipulere med deres resultater.

184. Spammy IP adresse: Hvis den IP adresse din hjemmeside ligger på, er markeret som spammy af Google, kan det have indflydelse på alle de hjemmesider, der ligger på denne server.

185. Meta tag spamming: Hvis du forsøger at manipulere med søgeresultaterne, ved at tilføje dit søgeord for mange gange i dine meta tags, kan det resultere i en straf.

186. Hackede side: Hvis din side bliver hacket, kan den blive fjernet fra Googles søgeresultater.

187. Unaturlig tilstrømning af backlinks: Hvis din side pludselig får rigtig mange nye backlinks, kan det være et tegn på at du forsøger at manipulere med søgeresultaterne.

188. Penguin: Sider der blev ramt af Penguin opdateringen, fik meget mindre synlighed i Google. Penguin fokuserer nu på at frasortere dårlige links, fremfor at straffe sider med dårlige links.

189. Mængden af dårlige links: Sider med mange dårlige links kan blive straffet af Google for at forsøge at manipulere med resultaterne. Dårlige links kan være alt fra forum links, blog kommentarer og lignende. Du bør derfor altid sikre dig en naturlig linkprofil.

190. Links fra urelevant indhold: Links fra indhold der ikke handler om det samme som dit hovedfokus, kan resultere i en manuel straf.

191. Unaturlige links: Google har sendt advarsler ud i Search Console om unaturlige links.

192. Dårlige linkkataloger: Ifølge Google kan backlinks fra dårlige linkkataloger medføre en straf. Dette er dog ikke så relevant længere, efter Penguin algoritmen blev opdateret.

193. Widget links: Google er ikke glade for links, som automatisk tilføjes når website ejeren tilføjer en widget i deres sidebar.

194. Links fra den samme Class-C IP: Hvis du får mange links fra samme Class-C Ip, kan det tyde på at dine links kommer fra et blog netværk.

195. “Skadelige” ankertekster: Hvis du har skadelige ankertekster til din side, kan det påvirke dine placeringer negativt.

196. Linkets tilgang: Google har udfyldt et patent i 2013, som beskriver hvordan de kan identificere hvorvidt et links tilgang til din side er naturligt eller ej.

197. Artikeldatabaser og pressemeddelelser: Google overvejer hvorvidt disse links skal devalueres da det i stor stil bruges af linkbuilders til at manipulere med søgeresultaterne.

198. Manuel straf: Der er mange forskellige typer af manuelle straffe du kan få af Google.

199. Salg af links: Hvis du bliver opdaget i at sælge links, kan det hæmme din organiske synlighed.

200. Disavow tool: Ved brug af disavow værktøjet i Search Console, kan du muligvis fjerne en manuel straf fra din side. Du bør ikke bruge værktøjet hvis du er i tvivl om hvordan det skal gøres.