GRATIS billeder uden copyright | Den ultimative guide

Når du skal finde gratis billeder til din hjemmeside, shop, blog eller noget helt andet, er det vigtigt, at du ikke begår fejl i forhold til copyright. Copyright er en beskyttelsesret, som tilfalder ophavsejeren af et foto og som gør, at du i princippet kan forfølges økonomisk hvis du overtræder brugsretten. Heldigvis findes der mange gode muligheder for at finde copyright-frit materiale, som du frit kan benytte dig af uden, at du skal gå på kompromis af et flot grafisk udtryk. Der er lækkert, højtopløseligt materiale at hente på internettet i store formater og du vil helt sikkert kunne finde præcis det, som du leder efter. Det du skal lægge mærke til, er hvilken type af licens, som billedet du vil anvende har. Disse ophavsrettigheder er samlet under Creative Commons bestemmelserne, som tillader medieskabere at dele deres fotoprodukter med dig på indenfor en aftaleramme. Nogle vælger en aftale, hvor brugere må bruge billedet, så længe de krediterer ophavsmanden, mens andre helt fraskriver sig deres copyright. Denne aftaleramme betegnes CC0:

“No Rights Reserved

CC0 enables scientists, educators, artists and other creators and owners of copyright- or database-protected content to waive those interests in their works and thereby place them as completely as possible in the public domain, so that others may freely build upon, enhance and reuse the works for any purposes without restriction under copyright or database law.”

Der findes en række store gratis billededatabaser, hvor du kan finde billeder med den særlige licens (CC0). Ofte er der tale om kæmpemæssige websites, med tusinder hvis ikke millioner af gratis fotos. Alt hvad du finder derinde, kan du bruge til lige det du drømmer om, også på sociale medier eller noget helt andet. Det betyder også, at alle de billeder du downloader, kan bruges uden, at du behøver at kreditere fotografen. Alle databaserne i denne guide består udelukkende af billedemateriale i høj kvalitet, som er helt perfekt til web.

Flere af disse databaser er netværksbaserede. Du kan altså oprette en bruger og være med til at skabe det content, som du også selv kan bruge. Derudover har jeg også taget højde for hvilke websites, som jeg mener, har de bedste redaktionelle udskillelsesprocesser, så du ikke skal scrolle alt for meget gennem halvskidt materiale. Jeg vægter også højt, at redaktionsteams opretter gode ‘collections’, eller samlinger af billeder, der har et fælles æstetisk udtryk. Samlinger/collections gør det nemlig super nemt for dig, at finde en rød tråd i en billedeserie til din blog, hjemmeside, webshop eller hvad du er på udkig efter.

Nedenfor finder du vores 7 bedste bud, på de absolut bedste copyright-frie billededatabaser:

 

7 Gratis billededatabaser til fri brug

 

1. Unsplash

 

Gratis Billeder på nettet

Unsplash har i skrivende stund mere end 1.000.000 højkvalitetsfotos og mere end tusinde flere uploads dagligt. Der er ikke noget at sige til, at Unsplash er vores personlige favorit, når det gælder gratis billededatabaser. Her finder du et skarpt redaktionelt arbejde, med øje for foto-trends og en hård udskillelses-proces, der gør det muligt for dig, at finde up-to-date og håndplukket fotomateriale. Unsplash er desuden kendt for, at være distributør af billeder til fx Trello, Apple, InVision, WordPress m.fl.

Unsplash er et fotograf-netværk med mere end 150.000 fotografer og foto-entusiaster tilknyttet. Du kan også tilmelde dig og oploade dine egne værker. Dette er en smart måde, at få ‘bidder’ af dine fotos ud til omverdenen og skabe et navn for dig selv indenfor branchen.

 

2. Pixabay

 

Gratis og licenfrie Billeder

Pixabay er meget mere end blot en multimediedatabase; Det er et community. Her samles tusinder af professionelle fotografer og multimedie-entusiaster månedligt og deler både foto, video og grafik – materiale som du frit kan tilgå. Du må stort set redigere i billeder og video som du lyster, så længe du ikke overtræder meget få regler (fx at videresælge eller placere afbillede personer i vulgære sammenhænge). Du kan læse mere om Pixabays licensregler her.

Pixabays database indeholder mere end halvanden million billeder, videoer, vectorgrafik og illustrationer. Det er super inspirerende for dig der bare vil det hele. Måske er du i gang med, at skabe et større multimedieprojekt? Og måske ønsker du alt samlet på ét sted? Så vil jeg klart anbefale, at du tjekker Pixabay ud. På Pixabay kan du vælge mellem 26 forskellige sprog, herunder også dansk.

 

3. Pexels

 

Gratis billeder uden licens

Pexels minder utroligt meget om Pixabay og jeg vil næsten vove, at kalde det en lillesøster til samme. Faktisk kommer rigtigt mange af Pexels billeder direkte fra Pixabay, men det betyder ikke, at Pexels ikke er et besøg værd. Tværtimod. Du skal gå til dette site, hvis du leder efter en billededatabase, som trækker fotos ind fra flere forskellige kilder; en række forskellige databaser (herunder Pixabay) og fra brugere. Du vil derfor helt sikkert finde unikt materiale på Pexels, som du ikke kan finde andre steder. Derudover er Pexels ligeledes et community, hvor der både deles fotos og video.

 

4. Google

 

Google gratis billeder

En af verdens absolut største billededatabaser er naturligvis Google og du kan faktisk også godt bruge søgemaskinen til, at finde copyright og licensfrie billeder. Det du gør er, at gå til Google.dk –> Billeder –> Værktøjer –> Brugsrettigheder. Her kan du vælge præcis hvilken licens du vil fravælge og dernæst trykke på SØG. For at du helt frit kan benytte billedet til ethvert formål, bør du vælge ‘Må anvendes med ændringer’ eller ‘Må anvendes’. Du kan ovenikøbet også vælge størrelse på billedet (jeg vil anbefale, at du vælger ‘Store’ hvis du arbejder med grafik eller web), samt en række andre søgeattributter.

 

5. Flickr

 

Flickr gratis billedmateriale

På Flickr finder du milliarder af billeder og millioner af netværksgrupper. Det er altså en af verdens absolut største billededatabaser og det siger ikke så lidt. Desværre skinner Flickrs bruger-styrede filosofi en smule igennem hist og her. Det betyder, at mens du både finder kvalitetsmateriale i høj opløsning og flotte fotos, så kan du risikere, at skulle scrolle over en større mængde amatør-fotos. Som community er Flickr dog et rigtigt godt begyndelsessted for dig der ønsker, at blive fotograf. Her kan du lege med udtryk og visualitet i fællesskab med andre og dygtiggøre dig.

Yderligere er det utroligt vigtigt at pointere, at du skal huske, at klikke på ‘Any licence’ i øverste venstre hjørne i søgeresultaterne. Her skal du nemlig lige bestemme hvilken licenstype du er på udkig efter.

 

6. Imgur

 

Imgur gratis billeder til some

Imgur er et rent paradis for dig, der leder efter sjove, spændende memes, GIFs, loops eller andre sjove multimedier. Du finder også et hav af licensfrie billeder og videoer. Imgur er brugergenereret og det betyder, at det er almindelige mennesker som dig og mig, der skaber alt det content, som du kan finde derinde. Imgur har over 1 milliard GIF’s med katte og millioner af brugere verden over. Imgur er klart et besøg værd, hvis du leder efter gakkede medier og lidt mere utraditionelt lir til dit website eller måske til din virksomheds ugentlige facebook-posts.

 

7. Stockvault

 

Gratis billeder uden licens

Stockvault kan på mange måder minde om om en blanding mellem Unsplash og Pexels, men desværre ikke på en god måde. Stockvault har et stort fokus på sin Premium-feature, som gør, at du skal betale for dine fotos. Derudover er Stockvault plastret til med amatørfotos, som du skal scrolle igennem for, at finde et nogenlunde brugbart resultat. Derfor er Stockvault stort set kun med på listen, fordi at siden indimellem trods alt har bidraget med det der ENE billede jeg simpelthen ikke kunne finde et andet sted. Så for at gøre en lang sag kort: Brug Stockvault når du har udtømt de øvrige muligheder.

 

Billeder siger mere end tusinde ord

Hvis du har en hjemmeside eller shop, er det vigtigt for både dine besøgende, men også dit samarbejde med Google, at du indsætter brugbart billedemateriale. Man siger, at billeder siger mere end tusinde ord og det gør sig bestemt også gældende på dit websted. Mennesker ser billeder og illustrationer – før vi ser tekst. Øjet er meget hurtigt og registrerer lynhurtigt den data det modtager og omsætter det til information til hjernen. Derfor bør dit fotomateriale altid være lækkert, indbydende og fortællende om hvad din virksomhed går ud på. Billeder er nemlig med til, at skabe stemning og kant, men også til at vejlede dine potentielle kunder i, hvorvidt netop du, din stil og dit produkt er noget for dem.

Billeder har værdig for din SEO

Er du usikker på hvad SEO er, kan du læse mere om SEO her.

Når man taler om, at et billede har værdi for din SEO, er det fordi, at dine billeder indeholder information, som leder til dig. Derfor skal du altid sørge for, at skabe gode billedebeskrivelser og ALT-tekster, som er fængende og keywords-korrekte. Du kan finde ud af om netop dine keywords er gunstige ved at følge vores guide til søgeordsanalyse. Når dit materiale er udgivet og Googles algoritme opfanger det, kan det lede til, at du oplever flere besøgende fra Google vha. dit billede. Det er fordi, at mange søger på ord og bliver tiltrukket af det visuelle i Googles billededatabase – til din fordel.

Redigér gerne dine gratis billeder fra nettet

Et billede er en form for digitalt fingeraftryk på nettet. Derfor er det også nemt for screening-værktøjer, at finde frem til billeder med copyright på, som er blevet misbrugt af andre uden tilladelse (du må virkelig love mig, at du ikke begår sådanne dyre fejl). Men du sidder måske nu og tænker, at billederne i de listede databaser ovenfor jo også indeholder unikke fingeraftryk og det har du helt ret i. Du kan dog alligevel trygt bruge billederne, da licensen er åbnet op for alle. Det der er tricket er til gengæld, at du redigerer i billedet for på den måde, at skabe et ‘nyt’ billede. Hver en pixel i originalbilledet afgiver information til Google og ændrer du i farver, størrelse eller blot spejlvender billeder, vil denne information ændre sig og din hjemmeside vil fremstå meget mere unik.

 

Jeg håber at du fik noget ud af denne blog! Hvis ja så giv den gerne et like, share eller en kommentar 🙂