Udvælgelsen af dit nye webbureau

Står du og skal have bygget ny hjemmeside til din virksomhed eller blot have et olietjek på din gamle? Eller er din hjemmeside allerede toptunet, men du mangler kundeflow og ønsker at øge din omsætning via internettet? Så læs med her i bloggen, hvor du får tips til hvordan du navigerer rundt i webverdenens mange muligheder. 

 

Dit webbureau skal føles som en partner

Jeg plejer at sige ‘vælg dit webbureau, som du ville vælge din virksomhedspartner’. Det er super vigtigt, at du ikke alene har en god mavefornemmelse når du vælger hvem der skal varetage din virksomheds digitale jeg, men ligefrem føler det som et partnerskab. Disse mennesker skal ville det bedste for dig, have deres hjerter med, forstå din branche og ikke alene kæmpe for at øge dit kundeflow, men også lykkedes med de mål og delmål i sammen sætter for samarbejdet. Kort sagt bør du lede efter ildsjæle der vil dig og din virksomhed.

Jeg lister her 3 gode mavefornemmelser du bør have allerede fra første samtale:

  1. Føl dig godt behandlet. Et eksempel vi ofte møder i Kreer er at kunder, som måske ikke har de store midler (endnu), fortæller at de ikke føler sig taget alvorligt hvis de enten ikke har et stort rådighedbeløb i firmaet eller er ikke er veletablerede. Den slags tager tid og netop derfor bør dit webbureau se dig som en investering.
  2. Føl dig forstået. Du har arbejdet længe med din drøm og du har brug for en samarbejdspartner der forstår din vision og som tager teten og bidrager fra start.
  3. Føl dig tryg. Måske i virkeligheden er denne mavefornemmelse den vigtigste. Dit webbureau bør lægge vægt på gennemsigtighed, være kontaktbar, kunne huske hvem du er og altid kunne forevise gode resultater og tiltag på din hjemmeside.   

 

Indhent tilbud fra flere

Et af de første steps du bør overveje er, at udelukke alle de webbureauer som er irrelevante for dig: reflektér for eksempel over hvilket ejerskab du ønsker for din nye side. Mange bureauer tilbyder knaldbillige hjemmesider, men her ejer du som oftest ikke din side og har dermed ikke friheden til at ‘flytte’ den til andre bureauer. Tænk også over fordele og ulemper ved store eller små bureauer. Store bureauer har måske et stort maskineri, men så sidder der samtidig et hav af forskellige medarbejdere, som ikke kender dig, dine drømme og ønsker, men blot ønsker en hurtig ekspedition og videre til den næste. Derfor anbefaler vi til enhver tid, at du indhenter tilbud fra en række forskellige bureauer, at du lytter til din mavefornemmelse undervejs i denne process og forholder dig kritisk til ‘pistolsælgerne’.

Et gammel ordsprog lyder ‘det koster penge at tjene penge’ og det gælder i høj grad når det kommer til din hjemmeside. Ikke alene bør du se udformningen af en god hjemmeside som en investering, men også den efterfølgende pleje, som kaldes SEO og SEM. Hav altid dette med i dine overvejelser når du indhenter tilbud.

Skær heller ikke de dyreste tilbud fra alene på grund af prisen. Tag i stedet en god snak med dem om hvad i istedet kan gøre for at du kan følge med økonomisk. I Kreer fordeler vi fx gerne betalingen ud i rater så vi kan imødekomme dine behov og hjælpe dig i mål på en god måde.

 

Sug konstruktiv kritik og ideer til dig undervejs

En god fingerregel i din jagt på et webbureau er, at lede efter mennesker, som tør hvor andre tier. Selvom din nye webmaster skal være positiv overfor dine ideer og drømme, så er det samtidig vigtigt, at de ikke ‘taler dig efter munden’. Byd derfor al konstruktiv kritik velkommen – måske er det lige det du ikke ikke vidste, at du stod i manglede.

Når du har fundet det helt rette webbureau for dig, som du stoler på kan sit kram, bør du forholde dig åben overfor deres idéer. Som hjemmesideskabere ved vi i Kreer en del om hvordan et sådan samarbejde bedst fungerer. Der bør altid være en balance mellem hvad kunden kommer med af drømme, ønsker og visioner og hvad vi så anbefaler og vender tilbage med af ideer. Vi gennemskuer fx hurtigt hvad der teknisk er bedst for hjemmesidens fremtid, hvordan brugervenligheden bedst sikres og hvilke attributter der bør indgå på din hjemmeside (fx ‘call to action’, klientlister, referencer osv.). Lås derfor op for din hjerne og lad de gode inputs flyde direkte ind på nethinden.

Lad ligedes dem om projektstyringen så du kan koncentrere dig om det du gør bedst – at køre din forretning. Alternativet er en process hvor du bruger vanvittige mængder af energi og tid på, at fratage disse fagfolk deres autoritet som udviklere og i stedet bruger dem som ‘mussefører’ af dine design- og programmeringstanker. Denne process er ikke gunstig for hverken den ene eller den anden part. Kort sagt: Stol på de mennesker du har valgt!

 

Held og lykke med din søgen efter det helt rigtige webbureau!

Ønskes du af os i Kreer