Meta Checker
Brug vores gratis meta checker til at kontrollere dine title tags, meta descriptions og Open Graph tags. Optimér dine meta tags og øg din CTR i Google.
Sidst opdateret

Gratis meta tag checker
Med Kreers meta checker kan du tjekke dine meta tags gratis – uanset om du vil analysere en eksisterende URL eller teste nye titler og beskrivelser. Værktøjet viser din title tag, meta description og Open Graph-tags, så du kan sikre dig, at de fremstår optimalt både i Google og på sociale medier. Brug meta checkeren øverst på denne side til at få en hurtig vurdering af dine meta tags.
Hvad er meta tags?
Meta tags er HTML-elementer, der fortæller søgemaskiner og sociale platforme, hvad din side handler om. De er ikke synlige for besøgende på selve siden, men spiller en afgørende rolle for din synlighed i søgeresultaterne og når andre deler dit indhold.
Title tag er den blå, klikbare overskrift i Googles søgeresultater. Det er den vigtigste meta tag for søgemaskineoptimering og fungerer som din sidens hovedoverskrift for både brugere og Google.
Meta description er den korte tekst, der vises under din title tag i søgeresultaterne. Selvom den ikke direkte påvirker placeringer, har den stor betydning for din click-through rate (CTR), fordi den hjælper brugerne med at vurdere, om dit indhold er relevant for deres søgning.
Open Graph-tags (og:title, og:description, og:image) styrer, hvordan din side ser ud, når den deles på Facebook, LinkedIn, X (Twitter) og andre sociale medier. Uden korrekte Open Graph-tags risikerer du, at dine delinger vises med forkert billede, titel eller beskrivelse – eller slet ingen forhåndsvisning.
Hvorfor er meta tags vigtige for SEO?
Meta tags er en vigtig del af din Google-optimering. Selvom title tag og meta description ikke altid er direkte ranking-faktorer, påvirker de din organiske trafik på to centrale måder.
Styr din CTR i søgeresultaterne. Når din side rangerer på side 1, konkurrerer den med andre resultater om brugerens opmærksomhed. En velskrevet title tag og meta description kan skille sig ud og overbevise brugeren om at klikke – i stedet for at vælge en konkurrent. Højere CTR kan over tid signalere til Google, at dit resultat er relevant, hvilket kan styrke dine placeringer.
Sikr optimal forhåndsvisning. Uden gode meta tags overlader du det til Google at udvælge tekst fra din side – ofte med uheldigt resultat. Ved at skrive dine egne meta tags beholder du kontrollen over din præsentation og sikrer en professionel, overbevisende visning i søgeresultaterne.
Sådan skriver du optimale meta tags
Følg disse anbefalinger for at sikre, at dine meta tags understøtter din tekniske SEO og fanger brugerens opmærksomhed.
Title tag: Hold den mellem 50–60 tegn. Placer dit primære søgeord i starten af titlen, og inkludér evt. dit brand i slutningen. Undgå fyldord og sørg for, at hver side har en unik title tag.
Meta description: Sig mellem 120–160 tegn. Skriv en klar, overbevisende beskrivelse med et call-to-action, der opfordrer til at klikke. Inkludér dit fokus-søgeord naturligt, men prioriter læseren – ikke kun søgemaskinen.
Open Graph: Brug unikke Open Graph-tags for vigtige sider. Sørg for et passende billede (anbefalet ca. 1200×630 pixels), en prægnant titel og en beskrivelse, der fungerer i sociale feeds.
Almindelige fejl med meta tags
Mange virksomheder laver de samme fejl med deres meta tags. Her er de mest typiske og hvordan du undgår dem.
For lange title tags og meta descriptions. Google afkorter tekst, der overstiger den tilladte bredde. Resultatet bliver afbrudte sætninger, som virker ufuldstændige og mindre tillidsvækkende. Brug vores meta checker til at sikre, at dine tags ikke bliver klippet væk.
Manglende eller tomme meta tags. Hvis du ikke udfylder title tag og meta description, genererer Google selv en visning baseret på dit indhold. Det er sjældent optimalt og kan give et uprofessionelt indtryk.
Duplikerede meta tags. Når flere sider deler samme title tag eller meta description, gør det det sværere for Google at skelne mellem dem. Hver side bør have unikke meta tags, der afspejler dens specifikke indhold.
Brug for hjælp med SEO?
Meta tags er kun én del af en effektiv SEO-strategi. Hvis du vil have en komplet vurdering af din hjemmeside – inkl. tekniske forhold, indhold og linkbuilding – kan vi hjælpe dig videre.
Bestil en gratis SEO-analyse, hvor vi gennemgår dine meta tags, teknisk opsætning og muligheder for forbedring. Læs mere om vores søgemaskineoptimering og tekniske SEO – eller ring til os på +45 41 42 42 12 for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan få flere besøgende fra Google til din hjemmeside.