7 tips til at reducere din bounce rate | 2019

Sænk din afvisningsprocent og øg dit salg – hurtigt

Har du svært ved at konvertere dine besøgende på din hjemmeside eller webshop til kunder? Det kan være fordi, at din bounce rate er for høj. Efter fremkomsten af Googles RankBrain algoritme, er bounce rate blevet en vigtig ranking faktor for dine placeringer. Udfordringer med en for høj bounce rate betyder, at dine besøgende forlader din side hurtigt og kan i sidste ende udgøre forskellen mellem, om du tjener penge eller ej. Bliv klogere på hvorfor din bounce rate er vigtig at holde øje med og følg min guide til at forbedre den allerede i dag.

Denne blog handler om:

  • Hvad er bounce rate
  • Hvad er en god bounce rate
  • Hvordan du tjekker din bounce rate
  • 7 trin til, at forbedre din bounce rate hurtigt

God læselyst!

Hvad er bounce rate?

Bounce rate, eller afvisningsprocent, måler hvor mange procent af dine besøgende der forlader din side hurtigt. Mere nøjagtigt viser afvisningsprocenten, hvor mange der kun besøger en enkelt landingsside, inden de forlader din hjemmeside eller webshop igen. Jo højere tallet på dine landingssider er, des større er problemet. Din afvisningsprocent kan altså helt konkret bruges til, at fortælle hvilke sider du bør arbejde med for, at kunne fastholde dine besøgende.
Jeg opstiller her en en række faktorer, som ofte ligger til grund for en for høj afvisningsprocent:

  • Din side mangler struktur
  • Din side mangler CTA’s (call-to-action)
  • Din side mangler landingssider
  • Din side tiltrækker de forkerte besøgende
  • Din side er ikke mobilvenlighed
  • Din side er for langsom
  • Din side mangler en god linkstruktur

Det analysearbejde du nu skal i gang med, har til formål at interessefastholde og informationstilstrække således, at dine besøgende får lyst til at tage dankortet frem. For mange kan det dog være svært, at afgøre præcist hvad der er galt med deres side. Måske har du bygget siden selv og dermed svært ved at være kritisk overfor dit eget arbejde? Eller måske er du ikke 100% skarp på, hvordan du håndterer og løser problemerne på din side. I begge tilfælde vil jeg anbefale, at du konsulterer med professionelle SEO- eller webudviklere, som kan hjælpe dig fra A-Å. Uanset, bør du være beredt på, at en for høj bounce rate kræver benarbejde og tidsressourcer.

Hvad er en god bounce rate?

Fordi din bounce rate indikerer hvor mange besøgende, der smutter efter at have klikket sig ind på første landingsside, stræber du naturligvis efter, at din afvisningsprocent skal være så lav som muligt. Man ville således foranlediges til at tro, at en afvisningsprocent på 0% eller i omegnen ville være at foretrække, men sådan hænger verden desværre ikke sammen.

Mennesker har fri vilje og der vil altid være nogle, som surfer videre. Det er også helt okay! Du er nemlig interesseret i de besøgende, der rent faktisk er være interesseret i dit produkt og som vil blive økonomisk gunstige for dig.

Skulle du være så uheldig, at din bounce rate faktisk angiver de her 0% (ja jeg skrev ‘U’heldig, fordi) så er der tale om en fejl. Dette skyldes som oftest, at den pågældende side henter Google Analytics-koden to eller flere gange. Det får Google Analytics til at tro, at den besøgende har besøgt flere sider og markerer dermed fejlagtigt ikke trafikken som en afvisning, selvom den er det.

En test udført af RocketFuel viser, at de fleste hjemmesider i dag har en bounce rate på mellem 26% og 70%. Baseret på den data der er indsamlet, har man skabt et karaktersystem, som ser ud som følgende:

  • 0-25%: Mystisk – Der er høj sandsynlighed for en eller flere fejl på siden.
  • 26-40%: Suverænt
  • 41-55%: Gennemsnitligt
  • 56-70%: Dårligere end normalt
  • 70-100%: Dårligt – Der er høj sandsynlighed for en eller flere fejl på siden.

I følge denne undersøgelse bør du altså stræbe efter at ligge et sted mellem 26% og 40 %. Ligger din landingsside lidt over, er det således ikke alarmerende. I min optik bør du dog stræbe efter at ligge i det suveræne felt for, at sikre, at du får absolut mest ud af sin side. Samtidig vil jeg understrege, at uanset hvor du ligger på skalaen, bør du aldrig fortvivle. Der er altid lys for enden af tunnelen og gode råd at hente – helt sikkert også fra denne guide.

Hvordan tjekker jeg min afvisningsprocent?

Du kan bruge Google Analytics til at tracke dine besøgende adfærd. Google Analytics er for mig personligt, det første jeg tjekker hver morgen. Jeg er en resultatorienteret webudvikler og fordi jeg lever af de gode resultater, jeg skaber for mine kunder. Derfor afhænger mit levebrød af at værktøjer, som fx Google Analytics, viser store fremskridt. Det er også her, jeg tjekker mine kunders bounce rate.

Har du ikke i forvejen installeret Google Analytics, kan du gøre det her.

Du finder din bounce rate under fanen ‘Målgruppe’ (eller ‘Audience’ hvis din bruger er på engelsk) og herefter ‘Oversigt’. Så skulle du gerne blive præsenteret for, en side der ligner nedenstående billedeeksempel:

 

Google Analytics: Bounce rate

Her kan du også tjekke din afvisningsprocent for den enkelte landingsside. Det gør du ved at gå ind under fanen ‘Adfærd’ > ‘Websiteindhold’ > ‘Alle sider’. Her har du mulighed for at tjekke din bounce rate på hver enkelt side på din hjemmeside. Se trin 1, 2 og 3 på ovenstående billedeeksempel.

7 trin – Sådan forbedrer du din bounce rate

1. Juster dit indholds struktur

I de senere år er der indenfor SEO og web-branchen kommet et skærpet fokus, på den disciplin det er at skabe ordentligt content, altså indhold på din hjemmeside, webshop, blog mm. Udover at sikre dit indholds tilstrækkelighed, fyldestgørenhed og relevans (se fx blogindlægget 6 tips til at skabe konverterende kategoritekster til din webshop i 2019), kan du:

  • strukturere dit indhold med gode overskrifter/H-tags
  • opdele dit indhold i overkommelige bider ved brug af linjeskift
  • markere søgeord, nøgleord og synonymer af dit søgeord med fed for blikfang
  • markere søgeord, nøgleord eller synonymer med kursiv for læsevenlighed
  • forholde dig konkluderende og opsummerende løbende og afslutningsvis (fx ved blogs o.lign.)
  • anvende lister for overblik (præcis som jeg gør her og flere andre steder i mit blogindlæg)
  • producere mere indhold (tag altid udgangspunkt i at forlænge oprindelige tekster og kassér mindst muligt original tekst)
  • producere ny og bedre indhold
  • løbende opdatere blogs, ny viden osv.

Emnet content er først og fremmest til for, at sikre den gode oplevelse for dine besøgende – heraf dets relation til din bounce rate. Samtidig er content en vigtig komponent ift. Googles algoritmer og derfor er tyndt indhold aldrig at foretrække – faktisk er for tyndt indhold på din side direkte skadeligt. Et professionelt udført stykke tekstforfatning gør, at Google finder din landingsside værdifuld nok til at placere dig højest muligt i søgeresultaterne. Dernæst vil det gode indhold bevirke, at dine besøgende finder din side mere spændende, oplysende og overskuelig. Dette vil give dem lyst til at klikke videre til andre sider og som følge heraf bliver din afvisningsprocent reduceret.

2. Skab stærke CTA’s (Call-to-action)

En CTA, eller en Call to Action, er en opfordring til dine besøgende om interaktion og handling. En CTA kan fx være “Indtast dit telefonnummer her – Så ringer vi dig op”, en ‘Køb nu’-knap – altså at engagere dine besøgende på en landingsside.

Rigtigt mange mindre virksomheder, faktisk hele 70% i følge SmallBizTrends, gør ikke nok ud af, at have CTA’s på deres hjemmeside. Derfor oplever disse ofte en lav konverteringsrate og en høj afvisningsprocent.

Når du opsætter CTA’s, bør du have fokus på deres relevans, gennemslagskraft og funktion. Hvad enten der er tale om et redesign eller skabelsen af nye CTAs, har alle elementerne betydning. Noget så simpelt som at teksten på din submit-knap ikke er fængende nok, kan have en afgørende indflydelse på om landingssiden konverterer. Dette vil du kunne eksperimentere med og justere ved, at tracke din bounce rate og konverteringsrate løbende, mens du tester.

Opsummerende kan man altså sige, at du kan sænke din bounce rate ved, at engagere dine brugere og få dem til at foretage en handling på din hjemmeside.

Et godt tip: I arbejdet med at optimere din bounce rate, kan du opnå gode resultater ved at tilbyde noget gratis. Det er selvfølgelig ikke rocketscience, men en klassisk tilgang og gammel disciplin som faktisk ofte bliver glemt. Undersøgelser har gang på gang vist, at forbrugere bliver mere villige til at købe et produkt, hvis de har fået gratis smagsprøver forinden. Det lyder næsten for simpelt men en gratis abonnements-prøveperiode, infofolder, stofprøve eller lign. kan faktisk bidrage til, at din kunde køber. Et eksempel er, at jeg altid sender min basis SEO-tjekliste-pdf til dem, der tilmelder sig mit nyhedsbrev her på Kreer.dk. Det har desuden den merværdi for mig, at jeg får nye leads, som jeg kan kommunikere med fremadrettet via nyhedsmail. Win-win for begge parter!

3. Skab flere landingssider – begynd at blogge

Du kan reducere din bounce rate ved at tilføje flere landingssider. Dette naturligvis kun hvis det giver mening for din hjemmesides størrelse, formål osv! Flere tests viser, at hjemmesider med mere end 40 landingssider får over 10 gange så mange henvendelser versus sider med kun 5 eller færre landingssider.

En blog er en fremragende kilde til at skabe flere landingssider, flere klik, øget organisk trafik og flere salg via din hjemmeside eller webshop.

Du behøver ikke selv at være god til at skrive, stave eller formulere spændende og medrivende tekster. Det vigtigste er, at du er ekspert indenfor det du taler om og kan finde ud af, at få din viden ned på papir. Herfra kan en content-udbyder, korrekturlæser eller tekstforfatter rette eller udbedre din tekst. På den måde får du stadig fængende blogindlæg, som scorer point hos dine læsere, bliver delt på sociale medier eller på anden måde opnår succes.

Yderligere kan blogging øge dine chancer for at ramme de mest gunstige keywords og søgeord med henblik på SEO.

Det du skal være opmærksom på, når det kommer til blogs er, at det er commitment. Blogs skal vedligeholdes, opdateres og udfærdigelsen af nye indlæg bør være en kontinuerlig proces. HubSpot estimerer nemlig at hjemmeside-ejere, som holder deres blog opdateret, får op mod 130% flere leads end dem, som ikke gør. Hav også fokus på, at indholdet i dine blogs altid være relevant for læseren og linker internt for at lede flere klik rundt på din side.

Udover at øge konverteringer og sænke bounce raten giver en vedligeholdt blog ligeledes potentielt flere besøgende igennem organisk trafik. Dette som følge af at man løbende søger at ramme nye og flere søgeord hele tiden.

Har du allerede en blog? Nej? Så få oprettet en i dag! Hvis du endnu ikke har en blog på din side, kan du med fordel opsætte en WordPress blog i en undermappe på dit domæne. Fordelen ved WordPress blogs er, at de er nemme at vedligeholde og med de rette plugins vil Google elske den fra begyndelsen.

Får du helt i ondt i maven ved tanken om, at skulle begive dig ud i et sådanne projekt, så kan en webudvikler hurtigt sætte din blog op for dig. Faktisk med den ene arm bag ryggen. Det er ikke skræmmende dyrt og bør ikke tage lang tid.

4. Tiltræk de rigtige besøgende med meta descriptions

En Meta description er et HTML-tag, som søgemaskinerne bruger til, at vise hvad den pågældende side handler om. Den optimale længde på en meta beskrivelse er 155 tegn (eller op til 920 pixels). Hvis din beskrivelse er længere end dette, kan du risikere, at det kun er noget af din beskrivelse, som bliver vist. Det kan resultere i en højere afvisningsprocent, idet dine besøgende ikke ved hvad de går ind til. I billedeeksemplet nedenfor kan du se hvad Google bruger en meta-title og en meta-description til:

 

Optimering af Meta tags

Når en bruger søger på et eller flere ord i Google, bliver de ord, der er søgt på, markeret med fed. Dette øger din hjemmesides blikfang og dine enkelte landingssiders CTR’s. Hvis du har en WordPress hjemmeside med pluginet Yoast, kan du nemt tilrette dine meta-tags for hver enkelt side.

Hvordan laver du så en god meta description? En god meta beskrivelse indeholder den enkelte landingssides søgeord 1 til 2 gange. Der skal være et naturligt flow, som giver mening for dine besøgende at læse og som skaber et hurtigt overblik. Du kan også tilføje en CTA direkte i din metabeskrivelse. Ved fx at skrive ‘Se vores store udvalg’, ‘Kontakt os hvis du vil vide mere’, ‘Test om du er god til SEO’ opfordrer du til handling og engagerer dine besøgende. Dette har positive psykologiske og kognitive effekter på menneskers hjerne, som i dag (mere end nogensinde før) forventer interaktion – hurtigt! Du kan læse mere om psykologien bag CTA’s her og jeg behandler mere dybdeborende emnet hastighedsoptimering i afsnit 6 længere nede i denne blog.

5. Optimer din sides mobilvenlighed

Er din hjemmeside eller webshop optimeret til mobil og tablet? Ellers er det på høje tid, at den bliver det. I 2017 fastslog Google, at 70% af al internettrafik bliver tilgået via mobilen og Quartz estimerer, at dette tal vil stige til 80% i løbet af 2019. Mennesker interagerer altså stadigt via deres mobiler. Sørg derfor for, at din mobilsider lever op til brugernes forventninger. Undersøgelser viser, at mobilbrugere bl.a. går op i:

  • at du har ‘åbent nu’ – eller at de kan bestille med det samme
  • at informationen på siden er tilstrækkelig og nem at tilgå
  • at de hurtigt får svar på eventuelle spørgsmål
  • at du hurtigt afliver myter eller ulemper vedr. dit produkt eller din service
  • at du tilbyder ‘hurtig levering’
  • at de kan betale direkte via mobilen
  • at dit design er indbydende og professionelt
  • at flowet på din side er nemt at afkode
  • at de ikke oplever fejl eller problemer
  • at din side loader hurtigere end 2 sekunder (mere om dette i afsnit 6)

Allerede tilbage i 2015 overhalede antallet af søgninger foretaget via smartphone antallet af søgninger via desktop. I den forbindelse introducerede Google opdateringen Mobile First, som går ud på, at mobilversionen til en hjemmeside eller webshop fremadrettet er den primære ranking-faktor i søgemaskinen.

Det betyder, at hjemmesider og webshops i udgangspunktet bør skabes med henblik på dets mobilversion først og således bør desktopversionen bygges sekundært. Har du endnu ikke optimeret til mobilen, vil jeg dog anbefale, at du vælger at opsætte et responsivt design – altså et design som automatisk tilpasser sig skærmens størrelse. Således undgår du at have flere versioner af din side, samt at få problemer med dublicate content.

Hvis du allerede har en mobilversion eller et responsivt design, kan du teste dets mobilvenlighed via Googles værktøj; Mobile Friendly – helt gratis.

Måske sidder du så nu og tænker ‘Jamen der er da også andre søgemaskiner, så hvorfor skal jeg lytte til Googles retningslinjer?’, men det er der faktisk god grund til. Google er verdensmarkedslederen over alle søgemaskiner. Faktisk foretages 96% af alle søgninger på Google-platformen, mens henholdvis 2% foregår på Yahoo og 1% på Bing (NetMarketShare).

SEO-note:

Der er stadigvæk en forskel mellem, hvilke resultater Google vælger at vise ud fra henholdsvis mobil og desktop SERPs. 79% af tiden vil Google vise forskellige søgeresultater, selvom der søges på samme keywords. Dette skyldes, at ikke alle har mobilversioner til deres hjemmesider. Derfor bør du holde øje med dine placeringer på begge enheder.

6. Optimér din hjemmesides hastighed

Som du måske har gennemskuet i forlængelse af afsnittet ovenfor, har dine besøgende stadigt større fokus på at spare tid. Det stiller store krav til din hastighedsoptimering!

I dag forventer dine besøgende, at din side er under 2 sekunder om at loade. Faktisk har hele 53% af dine besøgende allerede forladt din hjemmeside til fordel for din konkurrents, hvis den er mere end 3 sekunder om at loade. Jo langsommere din side er, des højere bounce rate vil du således samtidig opleve.

Udover at en langsom hjemmeside resulterer i en højere afvisningsprocent, så mister du også placeringer i Google. Dette skyldes at din sides hastighed er en vigtig ranking faktor fordi, at søgemaskinerne antager at der bruges mobildata, som ofte er langsommere end fastnet. Husk på, at det er i Googles interesse, at give deres kunder det bedste (og hurtigste) resultat.

Du kan optimere hastigheden af din side ved, at:

  • komprimere billeder
  • droppe at hoste eventuelle videoer, men i stedet hente videoen fra fx Youtube eller Facebook
  • sørge for at dit webhotel passer til din sides størrelse
  • have korrekt server opsætning
  • komprimere og minimere dine html, javascript og css filer
  • optimere måden hvorpå filerne leveres
  • fjerne unødige scripts, som ikke bliver brugt (eller hentes for langsomt kontra værdien du får at pluginet)

Du kan hurtigt og helt gratis, tjekke præcist hvor hurtig din hjemmeside er, via dette værktøj: tools.pingdom.

7. Optimer din interne og eksterne linkstruktur

Intern linkstruktur

Fordi din bounce rate aflæser, hvor mange besøgende du kan fastholde, bør du gennemtænke hvordan, du faciliterer interaktionen på din hjemmeside. Ikke nok med at interne links forbedrer din crawlability, så er de også med til at sænke din bounce rate.

En forbedret crawlability betyder, at Google bedre kan indlæse og indeksere dine sider. En god intern linkstruktur betyder således, at du kan opnå bedre resultater i Google og dermed øge din organiske trafik.

Du forbedrer din interne linkstruktur ved at tilføje links hvor det er relevant på din side. Hvis din side er mindre ‘stærk’, kan du ikke slippe afsted med at tilføje alt for mange interne links. Mindre hjememsider bør nøjes med 2-3 i hver artikel, produktkategori eller lignende.

Ekstern linkstruktur

Ligesom du bør facilitere dine besøgendes interaktion din side, bør du ligeledes facilitere dine besøgendes exit fra din side. Sørg for, at alle eksterne links, altså links som linker til URL’s udenfor din side, åbner i et nyt vindue. Dette er super vigtigt og af to årsager; 1) dine besøgende kan hurtigt og nemt finde tilbage til din side og fortsætte deres interaktion og 2) din bounce rate registrerer således ikke en afvisning af din side.

Måske tænker du ‘hvorfor skulle jeg dog linke væk fra min side, når jeg forsøger at fastholde mine besøgende?’, men ekstern linkning er faktisk en vigtig styrke til din side. Hvis du linker til relevante eksterne kilder kan du opnå stor troværdighed. Dette indikerer nemlig, at du rent faktisk bryder dig om og følger med i, hvad der rører sig i din branche. Start med, at linke til relevante undersøgelser, artikler, fag-sider mm., som underbygger dit indhold.