Søgeordsanalyse: Trin for trin guide

Velkommen til vores søgeordsanalyse guide. Guiden er til dig der ønsker at få bedre placeringer i Google og derigennem mere trafik.

I denne guide vil vi komme ind på følgende emner:

  • Sådan finder du de rigtige søgeord
  • Sådan vælger du de rigtige søgeord
  • Nyttige værktøjer til søgeordsanalyse
  • …og meget mere

Hvad er en søgeordsanalyse?

En søgeordsanalyse er arbejdet der består i, at finde de mest optimale ord og sætninger, at basere din markedsføring og ikke mindst dit indhold mod.

En søgeordsanalyse er det første skridt i en succesfuld SEO kampagne, og danner rammen for hele det efterfølgende SEO arbejde.

Analysen hjælper dig og dit SEO bureau med at udvælge, hvor fokus bør være, hvad dine potentielle kunder søger efter, hvor stort markedet er. Analysen kan også være behjælpelig med at finde lavt hængende frugter, hvor i enten ligger lige i svinget til mere trafik, eller long-term keywords hvor konkurrencen er lavere, men hvor trafikken stadig er relevant.

Sådan finder du de rigtige søgeord

Det første skridt er at skrive ned, hvad dine potentielle kunder søger på, og dermed interesserer sig for inden for din branche. Dette må gerne være ‘store’ søgeord som fx ‘Marketing’, ‘SEO’ o.l. Dette er ikke rigtige søgeord, men snarere emner, som du kan bruge til at finde de søgeord der skal arbejdes på.

Når du har lavet listen over søgeord der passer til din virksomhed, skal vi finde mere specifikke emner, som du kan arbejde på og målrette dit content i mod. Der er mange måder at gøre dette på, og der findes mange værktøjer til dette. Vi kommer her med en række muligheder du bør udnytte, når du laver din keyword research.

Google suggest

  1. Gå ind på google.dk
  2. Indtast dit søgeord i søgefeltet
  3. Google vil komme med en række foreslag, som de forbinder og associerer med det emne du har indtastet.
  4. Tilføj de søgetermer til din liste over søgeord du skal arbejde mod, som du finder passende til din virksomhed.

Grunden til at vi ønsker at fokusere på disse søgeord, og tilføje dem til vores liste, er at vi når de optræder i Googles foreslag har en masse søgninger. Derudover forbinder Google dem med det oprindelige søgeord, og søgeordet kan derfor være med til at give et bedre helheds billede af hvad din side omhandler.

Relaterede søgninger

En anden måde at tjekke hvad Google relaterer med dit indtastede søgeord, er ved at gå til bunden af søgeresultatet. De søgeord du finder hos Google, har mange søgninger og du ved allerede at de er populære, du behøver derfor ikke at gætte dig til det. Vi tester naturligvis volumen på de enkelte søgeord alligevel, senere i processen.

  1. Gå ind på google.dk
  2. Indtast dit søgeord i søgefeltet og tryk søg
  3. Scroll til bunden af resultatsiden

I bunden af SERP (Search engine result page), vil du finde en liste over 8 relaterede søgninger. Kopiér dem der giver mening, og gentag processen!

Relaterede søgninger eller søgeord er en god måde at finde relevante idéer til overskrifter på din landingsside. Relaterede søgninger kan også bruges til en måde at finde på helt nye blogindlæg til din hjemmeside, hvis du mener at søgningen er bred nok til at du kan skabe nok indhold til din landingsside, på den enkelte relaterede søgning..

Wikipedias indholdsfortegnelse

Der er ikke nogle steder som Wikipedia, hvor det er muligt at finde indhold, der er rettet igennem af mange eksperter. Dette gør deres indhold helt unik, og til en god måde at finde keyword, som Google ikke har foreslået.

Gå ind på Wikipedia (https://da.wikipedia.org/wiki/Forside) og indtast et af dine ord i søgefeltet og tryk på søg. Nu skulle du gerne blive præsenteret for en side omkring det ord du har indtastet. Herefter skal du finde indholdsfortegnelsen på den pågældende side – hvis du har søgt på ‘kaffe’ vil den se sådan her ud:

Wikipedia indholdsfortegnelse
Wikipedia indholdsfortegnelse

Som du kan se er der en del interessante søgeord at arbejde på. Hvis du ønsker at gå mere i dybden og finde endnu flere keywords, kan du klikke dig rundt på de interne links på siden, og finde deres ‘indholdsfortegnelse’. Her kan der også være gode søgeord at hente.

Hvis du ikke kan finde det du leder efter på det danske wikipedia, kan du forsøge dig på engelsk.

Ubersuggest

Der er en række søgeordsværktøjer som gør det lettere for dig, at finde gode søgeord til din SEO kampagne.

Vi plejer at bruger Ubersuggest, da det fungerer rigtig godt i danmark. Ubersuggest får deres søgeord fra Googles relaterede søgeord som vi viste ovenfor, men tilføjer samtidigt en række nyttig data som søgeordets trend, søgevolume, CPC (Cost per click), estimat for antallet af købte annoncer (PD), samt sværhedsgraden for det enkelte søgeord (SD).

Ubersuggest behøver ikke videre forklaring – hop ind på ubersuggest.io og find nye søgeord til din kampagne. Husk at vælge den danske database når du søger, hvis din hjemmeside er målrettet danskere.

Ubersuggest.io
Ubersuggest.io

Søgeordets sværhedsgrad

Det kan være svært at vurdere, om der er for meget konkurrence på et givent søgeord, til at du kan rangere på det. Hvis du vælger et søgeord med for meget konkurrence vil du muligvis ende med at hænge fast på side 2, hvor der ikke er meget trafik at komme efter.

Det er derfor en super vigtig faktor at have med i sine overvejelser.

Longtail keywords

Der er ofte mindre konkurrence på longtail keywords, det vil derfor være nemmere at få trafik ved at vælge at fokusere på disse. Det kan specielt være svært at rangere på de meget konkurrence præget søgeord, hvis din hjemmeside er ny. Her vil longtail søgeord i de fleste tilfælde være det rigtige valg.

Longtail keywords er søgninger der indeholder 4 eller flere ord. Longtail søgeord har som regel kun 10-200 månedlige søgninger, og der er derfor (som regel) færre der søger på disse. Men denne type søgninger, udgøre faktisk størstedelen, af alle søgninger der bliver foretaget på nettet.

Sådan vælger du det rigtige søgeord

Du har nu en lang liste med keywords, men har du taget for mange på, og hvordan vælger du de bedste keywords, der vil give dig mest trafik og fleste konverteringer? Der findes desværre ikke et værktøj, der kan gøre dette for dig. Vi vil her vise, hvordan vi beslutter os for, hvilke søgeord der er ‘bedst’, når vi arbejder med søgeordsanalyser.

Søgevolume

Det første parameter vi ønsker at tage højde for er søgevolumen, altså antal gange der bliver søgt på ordet om måneden. På baggrund af antallet af søgninger, kan du fjerne søgeord fra din liste.

Antallet af søgninger vil dog variere fra branche til branche, hvilket betyder at 1000 søgninger om måneden kan være lidt i én branche, mens det er meget i en anden.

Click-Through Rate (CTR)

Den organiske CTRs kurve er nedadgående – der kommer altså færre klik på organiske søgeresultater. Det skyldes blandet andet to ting:

  1. Rich Snippets som gør at brugeren ikke behøver at klikke sig ind på resultatet, for at få svar på sit spørgsmål.
  2. Ads. Google viser flere ads end nogensinde før.

Det betyder at hvis der på din søgning er fyldt med rich snippets (udvidet søgeresultater) og ads, så vil du ikke få en høj CTR og dermed mindre trafik for at rangere nr 1 på det søgeord. Det er derfor en vigtig faktor at have med i sine overvejelser. Hvis dit søgeord har en lav CTR, kan det dog stadig være værd at gå efter hvis konkurrencen er lav og volumen høj.

Tak fordi du læste med. Som du kan se, er det altså hverken umuligt eller svært at lave en søgeordsanalyse, men det kræver tid og forståelse for branchen der arbejdes med. Vi håber du kunne bruge vores basic guide til søgeordsanalyse. Du er velkommen til at skrive en kommentar hvis du har spørgsmål til guiden.